Når man må gå i kærlighed……
Når man må gå i kærlighed……
Sidst skrev jeg om hvordan vi hver og én må tage ansvar for vores egne længsler og behov og selv må sørge for at kærligheden har et rum at blomstre i og et rum hvor vi faktisk kan opdage og møde den den anden.
Det kræver nærvær, mod og vilje at lade kærligheden være den livgivende og vildtvoksende plante som den faktisk er. Den skal have tid og opmærksomhed. Og nogen gange forstår vi slet ikke dens natur og alt det den trigger i os.
Så på en måde kan det ikke siges nok, at vi er ude på dybt vand og at det kræver sin mand og sin kvinde at leve kærligheden, så snart den er ovre de 18 måneder, som en forelskelse kan vare op til og som er styret og forblændet af hormoner.
Men når det så er sagt, så er det mest modige og det mest tro imod kærligheden nogen gange at forlade den partner man er sammen med. Nogen gange er der ikke to parter der begge ønsker at kaste sig ned i kærlighedens dyb, med alt hvad det indebærer. Og det er også skræmmende, for dernede i dybet møder du alle følelser og sår, ikke kun alt det der gør godt.
Nogen gange er den ene eller begge parter ganske enkelt ikke villige til at træde ind i det rum. Måske har de aldrig turdet det. Måske er forholdet så fyldt med skuffelser og frustration at viljen og lysten til overhoved at mødes i kærlighed er væk. Og endelig tror nogen at det bare er partneren der er forkert og at det er lettere at finde en anden. Et forhold hvor én eller begge parter ikke ønsker at møde den anden fra dette dybe sted, kan være meget ødelæggende for selvværdet og livslysten.
Så må man nogen gange stå der med sorg og bævrende hjerte og vælge det man tror på og vælge den vej man ønsker at gå.
Det kræver lige så meget mod, indsigt og nærvær, at se at det der udspiller sig ikke tjener nogen og måske faktisk gør ondt, men alligevel bliver holdt ud pga. tryghed, afhængighed og angst for følelser og for at være alene.
Så nogen gange, når man har prøvet alt, er det at forlade en partner, netop at vælge kærligheden. <3
Foto: Anna Karina og Jean-Paul Belmondo i “Pierrot le Fou ” af Jean-Luc Godard.
Hi, this is a comment.
To delete a comment, just log in and view the post's comments. There you will have the option to edit or delete them.